Nyheder - Forslag, forespørgsler, spørgsmål og svar mv.
I forbindelse med korruptionsanklagerne mod en Chef i Kultur- og Fritidsforvaltningen, har jeg bedt den ansvarlige Borgmester Pia Allerslev om en redegørelse. Se min anmodning og pressemeddelelse Her og Her
Klik HER for at læse min protokolbemærkning vedrørende Brobygningspuljen
Spørgsmål og Svar fra September 2009
Klik HER for at læse om moské på Vibevej
Klik HER for at læse om fortovsrydning
Spørgsmål og Svar fra August 2009
Klik HER for at læse om psykisk syge
Klik HER for at læse om Parkér og Rejs konceptet
Spørgsmål og Svar fra Juni 2009
Klik HER for at læse om tilskud til Reden
Klik HER for at læse om affaldssortering
Klik HER for at læse om træer på Østre Farimagsgade
Spørgsmål og svar fra Maj 2009
Klik HER for at læse om Parkering ved Valby Station
Klik HER for at læse om TMF´s valg pjece
Klik HER for at læse om situationen ved grønttorvet
Klik HER for at læse om cyklistundervisning
Klik HER for at læse om Ren By og Renhold af plakatsøjler
Klik Her for at læse om små grønne lommeparker i København og
Klik HER for at se hvordan, lommeparker er i Spanien
Spørgsmål og svar fra April 2009
Klik her for at læse om reflekser på trafikbump
Klik her for at læse om muligheden for at ensrette trafikken til og fra Amager ad broerne
Spørgsmål og Svar fra Marts 2009
Klik her for at læse om nedlæggelse af fodboldbaner i forbindelse med Metro Cityring
Klik her for at læse om cykelparkering i forbindelse med Metro Cityrings stationer
Klik her for at læse om forvaltningens fejl i affaldsopkrævningen
Klik her for at læse om trafikale problemer ved og på Røde Mellemvej på Amager
Spørgsmål og svar fra Februar 2009
Klik her for at læse om Tomgangsleje
Klik her for at læse om Børnehavebussens vanskeligheder ved at dreje ind i Odensegade på Østerbro
Klik her for at læse om Multiarena på Amager, kapacitet, bygherre m.v.
Klik her for at læse om muligheden for et kulturhus på Ydre østerbro
Klik her for at læse om vandet i Sordams Sø
Spørgsmål og svar fra Januar 2009:
Klik her for at læse om Parkeringsrestriktioner ved Grøndal Centret
Klik her for at læse spørgsmål og svar om "nærdemokrati - ikke i København"
Klikher for at læse om parkering på østerbro
Klik her for at læse mine spørgsmål og svarene om udendørsopvarmning
Klik her og læs om skiltning og p-afgifter på Østerbrogade
Klik her for at læse hvorfor Københavns EL blev solgt til Dong Energy
spørgsmål og svar fra december 2008:
Klik her for at læse om servicebus betjening af Bomi-parken
Klik her for at se svar om retten til parkeringslicens til en arbejdsbil
klik her for at se svar på spørgsmål om evaluering af trafikforsøg på Nørrebrogade
Klik her for at læse om gennemkørselsforbud v. grundejerforeningerne Søndre og Nordre Hanssted
Klik her for at læse om nye beboerlicenser på Østerbro
Klik her for at læse om Nordhavnsvej og VVM høringsperiode
Klik her for at læse spørgsmål og svar om AAB og kommunalt tilsyn med støttet byggeri
Klik her for at læse om cykler og parkering ved Amagertorv
Klik her for at læse om opgravning i Sionsgade
Klik her for at læse Overborgmesterens svar om Samaritten
klik HER for at se spørgsmål og svar om p-licenser
Klik her for at læse om antallet af parkeringslicenser i København
Klik her for at læse om status på nedlæggelse af P-pladser m.v.
Forskellige spørgsmål og svar:
Om gårdanlæg i Moldaugade klik her
Om legeplads ved Frederiksborgvej, klik her
Om parkering ved Svanemøllen, klik her
Om revideret trafiksikkerhedsplan, klik her
Om status på nedlæggelse af parkeringspladser, klik her
Om cykelparkering ved metrostationer, klik her
Om kvaliteten af asfalten på Kgs. Nytorv, klik her
Om politikerspørgsmål på København Kommunes hjemmeside kk.dk - klik her
Om parkering i Ørestaden, klik her
Om skøjtehal, klik her
Om Togbusser, klik her
klik HER for at se min bemærkning om min modstand mod takststigninger i den kollektive trafik
Her er en række nye spørgsmål og svar:
Om Paraboler på altaner, klik her
Om Sjællandsgade og parkeringsbehov og områdeløft - klik her
Om Opstilling af parkeringsbillet-automater, kik her
Om Forhandlingsrunde i forbindelse emd det nye ungdomshus, klik her
klik her for at se forvaltningens svar til borger om beboerlicens og nye p-zoner
Jeg har spurgt Byens forvaltninger om stort og små. På nedenstående links ses ses spørgsmål og svar.
Om City Apartements om deres lejerfjendske adfærd se her, her og her
Om Brugen af arkitektkonkurrencer, se her
Om parkering på Kastelvej se her
Om Østregasværks Grunden Her
Om udbud af Perkeringshus-opgaven i Borgergade her
Om luftrorurening fra Skibe, se her
Om fælles gang og cykelsti ved søruten og borgerhøring, se her
Om Parkering ved daginstitutionen Børneriget, se her
Om trafik forholdene på Folke bernadottes Allé se her
I forbindelse med planerne om at oprette ungdomshus på Frederikssundsvejens skole har jeg i januar og februar 2008 spurgt forvaltningen om, hvor mange penge man har brugt på at renovere skolen, med henblik på at skolen skulle fortsætte som skole - klik her for at se oversigten. Jeg har skrevt en del læserbreve om emnet; se under Læserbreve - Synspunkter og Debatindlæg.
fra 16. januar 2008: delebiler
spørgsmål og svar fra januar 2008 om optimal udnyttelse af p-anlægget på Israels plads klik her
Spørgsmål om trafik og bæredygtige trafiksystemer interesserer mig meget. Klik på spørgsmål og svar fra januar 2008 og læs om intelligente trafiksystemer og de muligheder det rummer for Københavns kommune.
Stort og småt har min interesse - se mine spørgsmål om altaner i Stevnsgade her
Jeg har i december 2007 bedt forvaltningen om at redegøre for den mangelfulde skiltning til Metro. Jeg har fremsat medlemsforslag om, at forbedre skiltningen til metro. Se begge dele her og her
I december 2007 spurgte jeg til eteblering af kunstgræsbaner på Kløvermarken - se spørgsmål og svar fra januar 2007 her
klik her og læs mine spørgsmål om renholdelse i København
klik her for at se mit spørgsmål om Hermodsgade og forvaltningens svar
---------------------------------------------------------------
Jeg har den 10. december 2007 spurgt Hjalte Aaberg, Direktør for Teknik- og Miljøforvaltninge om følgende vedr. Nordhavnsvejen:
Kære Hjalte
Jeg har et par spørgsmål til BR 620/07 Nordhavnsvejen.
Jeg har lidt vanskeligt ved at forstå notatet til § 12-erklæringen som er bilag til sagen, om hvilke priser projekt Nordhavnsvejen er angivet i; 2005 eller 2007 og hvad det så betyder alt efter om, det er det ene eller det andet år, der lægges til grund for beregningen.
Så vidt jeg kan se handler det om nogle økonomiske teknikaliteter der medfører, at en ellers forventet renteindtægt går tabt fordi udbetalingen fra KE-salg sker i 2007, og ikke som forventet i 2005?
Dog tilføres den manglende forventede renteindtægt så som budgetfremskrivning, med det forbehold, at den præcise fremskrivning ikke kendes pt - Hvad betyder der helt konkret og hvad betyder det for beløbets størrelse?
Udover at notatet er skrevet i uforståelige fagtermer, så synes jeg ikke det hænger sammen med bilag 4 i sagen (notat fra 29. august 2007/19. september 2007), hvor der bl.a. står:
”Økonomisk overblik og årsfordeling
ØKONOMI
Nordhavnsvejen er en del af den politiske aftale om Metro Cityring. Af aftalen fremgår det bl.a., at vejprojektet, der er budgetteret til 1,8
mia. kr., delvist finansieres af frigjorte midler fra salget af KE. Der skal således tilgå projektet 200 mio. kr. af KE-midlerne.
Efterfølgende er der i budgetforliget 2007 reserveret yderligere 100 mio. kr. af KE-midlerne til projektet.
Anlægsoverslag.
Vejforslag 1, 4 spor, delvis tunnel: kr. 1,6 mia.
Vejforslag 2, 4 spor, delvis tunnel: kr. 1,7 mia.
Svanemøllegruppens forslag, 6 spor, helt i tunnel: kr. 4,0 mia.
Anlægsoverslagene er alle i 2004 prisniveau og indeholder beløb til
afhjælpning af eventuelle gener for togdriften, men ikke udgifter til
ombygning af kryds, projektledelse, projektstyring og byggeledelse.”
Er det muligt at finde ud af hvilket prisår der lægges til grund? Det gør det svært at få et økonomisk overblik når der opereres med 2004, 2005 og 2007 priser.
Og så står der, at der tilgår 200 mio. af KE-Midler - Var det ikke nærmere 1 mia. eller er det tale om drejer det sig om noget helt andet?
Med venlig hilsen
Karin Storgaard
---------------------------------------------o00o-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har den 30. november 2007 rettet en række spørgsmål til Ritt Bjerregaard om den hensigtserklæring om oprettelse af et ungdomshus i Københavns Kommune, som er indgået med en gruppe unge:
Kære Ritt Bjerregaard
Efter at have gennemlæst dokumentet rejser der sig nogle spørgsmål, som jeg håber at kunne få svar på.
Fonden Jagtvej 69 skal – ifølge hensigtserklæringen – være bindeled mellem kommunen og brugerne af det nye ungdomshus.
Hvilke opgaver indebærer det helt præcis, at skulle være bindeled mellem de to parter?
Der er to dokumenter, som sammen med hensigtserklæringens ordlyd udgør grundlaget for aftalen – en driftsoverenskomst og en erhvervslejeaftale. Driftsoverenskomsten skal fastlægge forhold som formål, organisation, tilsyn og ophør. Driftsoverenskomsten skal endvidere tiltrædes af ungdomshusbevægelsens fællesmøde inden den får gyldighed. Endvidere skal der indgås en erhvervslejeaftale, hvis konkrete indhold også på nuværende tidspunkt er Borgerrepræsentationen ukendt.
Normalt når vi som BR-medlemmer skal godkende indstillinger, foregår det på et forholdsvist veloplyst grundlag. Men i dette tilfælde skal vi godkende en konstruktion, hvor det virker som om, vi ikke i godkendelsesøjeblikket er klar over hele det faktiske indhold i hele aftalen.
Og nu til spørgsmålene:
Det står ganske vist ikke klart i hensigtserklæringen, men jeg går ud fra, at teksten i hensigtserklæringen lang hen ad vejen, skal udgøre indholdet i driftsoverenskomsten?
Kan Overborgmesteren garantere, at driftsoverenskomsten indholdsmæssigt ikke tilføjes yderligere end hvad der står i hensigtserklæringen? Kan Overborgmesteren forklare det rimelige i, at vi skal godkende en indstilling på et så forholdsvist løst grundlag?
Hvordan vil man sikre, at det kommunale tilskud til Fonden Jagtvej 69, kun anvendes til formål som kommunen lovligt kan støtte? Og hvilke sanktioner vil der være i tilfælde af overtrædelser?
Med hensyn til forholdene vedrørende husets drift og brug, nævner hensigtserklæringen bl. a. at der skal være adgang for alle, der må kun finde lovlige aktiviteter sted, cafédrift kun i begrænset omfang m.v. I det nu nedrevne ungdomshus på Jagtvej 69, var der jo jævnligt problemer med lige præcis ovenstående, ligesom der var visse vanskeligheder med at håndhæve tilsynsforpligtelsen; for at kunne opfylde tilsynsforpligtelsen kræves fri og uhindret adgang uanset om ungdomshusbevægelsens fællesmøde er imod.
Hvordan vil man så sikre at der ikke her sker gentagelser? Og igen, hvilke sanktioner havde man forestillet sig skulle træde i kraft, såfremt der sker overtrædelser?
Af hensigtserklæringen fremgår endvidere, at kommunen afholder udgifter til udvendig istandsættelse og vedligeholdelse, og at almindelig renholdelse i og omkring bygningen påhviler brugerne. Erfaringen viser, at graffiti og lignende følger i kølvandet på ungdomshus-brugerne, og der er intet der tyder på en adfærdsændring i den henseende.
Jeg vil derfor gerne vide, hvem der skal betale for fjernelse af graffiti og tilsvarende forurening af det offentlige rum i og omkring det nye ungdomshus?
I tilfælde af tvister mellem kommunen og brugerne af ungdomshuset om fx fortolkningen af driftsoverenskomsten, eller andet - hvem skal da træde til?
I fald Fonden Jagtvej 69 er tiltænkt er mæglerrolle i forbindelse med tvister, og det viser sig, at Fonden ikke er i stand til at løfte opgaven; hvem skal så træde til og med hvilken hjemmel?
Som det sidste vil jeg spørge til erhvervslejeaftalen:
På hvilken måde er en erhvervslejeaftale forskellig fra en almindelig lejeaftale?
Hvorfor har man valgt en erhvervslejeaftale fremfor en almindelig lejeaftale?
Hvem står som ejer af den ejendom, som udlejes gennem en erhvervslejeaftale og som skal udgøre det fremtidige ungdomshus?
Med venlig hilsen
Karin Storgaard, MB
Klik her for at se Ritt Bejrregaards svar
---------------------------oo0oo------------------------------------------
Så er der gang i Servicebusserne!
Lørdag d. 27. oktober indviede Overborgmester Ritt Bjerregaard to nye servicebusruter i Valby og Vanløse. Det var et festligt arrangement, hvor Ritt serverede lagkage for mig og min partifælle Carl Christian Ebbesen.
Overborgmesteren holdt en tale, hvori hun desværre "glemte" at nævne, at servicebusserne oprindelig er kommet til på baggrund af et forslag fra Dansk Folkeparti.
Se mere her: http://www.valbybladet.dk/?id=7767&dbid=171029&sted=valby&no_cache=1
--------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har stillet en række spørgsmål til Center for Borgerservice i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, om ansættelsen af et politisk aktivt medlem af Borgerrepræsentationen for SF som sekretær i Vesterbro og Kgs. Enghave lokaludvalg.
Nedenfor et svarene fra Center for Borgerservice:
Spørgsmål vedrørende ansættelse af Lotte Thiim Bertelsen som udvalgssekretær for lokaludvalgene for Vesterbro og Kongens Enghave
Du har den 10. august 2007 stillet en række spørgsmål til Økonomiforvaltningen i forbindelse med ansættelsen af Lotte Thiim Bertelsen som udvalgssekretær for Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg.
Spørgsmålene er besvaret nedenfor.
1. Har stillingen som udvalgssekretær været slået op? I bekræftende fald; i hvilke medier?
Svar: Ja, stillingen har - ligesom alle øvrige stillinger som lokaludvalgssekretær - været slået op i DJØF-Bladet og i Politiken og på www.kk.dk. Desuden har stillingen været slået op i de to relevante lokalaviser: Vesterbro Bladet og Kongens Enghave Bladet.
2. Hvilke krav om kvalifikationer og uddannelse blev der stillet til jobbet som udvalgssekretær?
Svar: I stillingsannoncen stilles der krav om en samfundsvidenskabelig eller eventuel anden akademisk uddannelse. Desuden er der lagt vægt på følgende kvalifikationer:
· erfaring med nærdemokrati og borgerdialog
· har kendskab til lokalpolitik og foreningsliv
· er opsøgende og god til at skabe og vedligeholde netværk
· kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde
· er god til at prioritere arbejdsopgaver og overholde deadlines
· har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og en naturlig gennemslagskraft
· er fleksibel og har mulighed for at arbejde udenfor normal arbejdstid
· er serviceminded, engageret og initiativrig
3. Hvilket lønniveau hører der normalt til stillinger af denne type, og stemmer lønniveauet i den konkrete stilling overens med de øvrige lokaludvalgssekretærers lønniveau?
Svar: Alle lokaludvalgssekretærer aflønnes som specialkonsulenter, dvs. 416.918 kr. årligt + pension på 16,9 %. Det svarer til en årsløn på 487,377 kr. incl. pension. Månedslønnen udgør 34.743 kr.
4. Hverken formand, næstformand eller de øvrige medlemmer får mødediæter i forbindelse med deres arbejde i Lokaludvalgene – finder Økonomiforvaltningen på det grundlag, at det er rimeligt, at anlægge et sekretærlønniveau svarende til 550.000 kr. årligt?
Svar: Udvalgssekretærens løn udgør årligt 487,377 kr. incl. pension. Når der i budgettet er afsat 550.000 kr. er det fordi, at beløbet indeholder ca. 60.000 kr. i overhead.
Lønniveauet er fastsat ud fra, at der er tale om en akademisk stilling, som kræver stor selvstændighed, og som samtidig indeholder ledelsesansvar for 1-3 medarbejdere.
Lønniveauet er fastsat efter forhandling med de faglige organisationer.
5. Personen, der er blevet ansat som udvalgssekretær, er tillige aktivt medlem af Borgerrepræsentationen for SF. Hvilke overvejelser har man gjort sig om den nyligt ansatte udvalgssekretærs politiske tilhørsforhold, set i forhold til, at udvalgssekretæren skal bistå samtlige af Lokaludvalgenes medlemmer med udarbejdelse af saglige høringssvar, saglig information til borgerne om udvalgenes arbejde, holdninger, forvalte puljemidler til lokale aktiviteter m.v.?
Svar: Lotte Thiim Bertelsens politiske tilhørsforhold har ikke haft nogen betydning for hendes ansættelse, hvilket da også ville have været et usagligt og dermed forvaltningsretligt uholdbart kriterium. Hun er alene blevet udvalgt til stillingen på baggrund af saglige hensyn, nemlig sine kvalifikationer og det indtryk hun gjorde under de to samtalerunder.
Ligesom det ville have været ulovligt at udvælge en ansøger på baggrund af pågældendes politiske tilhørsforhold, ville det også have været ulovligt at frasortere en ansøger af samme årsag.
Endelig bemærkes det, at der i den Kommunale Styrelseslov udtømmende er gjort op med de situationer, hvor kommunal ansættelse ikke kan forenes med valg til offentlige tillidsposter. Det drejer sig om borgmesterposter (styrelseslovens § 6, stk. 3) samt formændene for de stående udvalg – i Københavns Kommune er disse ligeledes borgmestre (styrelseslovens § 29, stk. 4). Lotte Thiim Bertelsen er ikke omfattet af disse regler.
Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har fuld tillid til Lotte Thiim Bertelsen, herunder til at hun vil være i stand til at passe sit arbejde som udvalgssekretær, sideløbende med at hun varetager sit hverv som medlem af Borgerrepræsentationen.
6. Hvilke særlige kvalifikationer har Lotte Thiim Bertelsen, som er relativt nyuddannet og har sparsomt med erhvervserfaring, af særlige kvalifikationer, der kan begrunde den høje løn?
Svar: Lotte Thiim Bertelsen blev af et enigt ansættelsesudvalg vurderet til at være den mest kvalificerede ansøger til stillingen som udvalgssekretær. Ansættelsesudvalget bestod af 2 repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, som er ansættelsesmyndighed, og herudover 4 repræsentanter fra Vesterbro og Kongens Enghave Lokaludvalg (udpeget af de to lokaludvalg).
Lotte Thiim Bertelsen kvalificerer sig bl.a. ved sin erfaring og indsigt i kommunens opgaver, formelle handlerum og organisation. Samtidig har hun en stor personlig gennemslagskraft og gode formidlingsevner.
7. På baggrund af Lotte Thiim Bertelsens sideløbende aktive politiske karriere i Borgerrepræsentationen, har forvaltningen så udarbejdet retningslinier til håndtering af de inhabilitetssager, der uværgeligt vil følge i kølvandet på ansættelsen?
Svar: Lotte Thiim Bertelsen tiltræder stillingen den 15. august 2007. Hun vil i den første måned til halvanden være under oplæring i Økonomiforvaltningen. Hun vil i denne periode få en grundig indføring i forvaltningslovens regler om inhabilitet. Lotte Thiim Bertelsen er ikke omfattet af den Kommunale Styrelseslovs regler om generel inhabilitet. Økonomiforvaltningen har som nævnt fuld tillid til, at Lotte vil være i stand til at passe sit arbejde som udvalgssekretær sideløbende med, at hun varetager sit hverv som medlem af Borgerrepræsentationen.
------------------------------------------------oo0oo--------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg har den 19. marts 2007 klaget til Statsforvaltningen over Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam, over deres håndtering af tilbuddet fra Realdania om at ville give København en Operabro.
Nedenfor er mit brev til Statsforvaltningen:
Statsforvaltningen Hovedstaden
Tilsynet
Borups Alle 177
2400 Københavns NV
19-03-2007
Klage over Overborgmesteren og Teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune
i forbindelse med håndteringen af sagen om Realdania og Bikuben Fonden.
Ud over at være folkevalgt til Borgerrepræsentationen (BR) er jeg også borger i København.
Og jeg er dybt bekymret over den måde, Overborgmester Ritt Bjerregaard og borgmester
Klaus Bondam negligerer demokratiets spilleregler på, og dermed sætter den folkevalgte forsamling ud af funktion.
Realdania fremsatte tilbudet om at forære København en broforbindelse til Operaen den 27.oktober 2006, den 10.november bringer Berlingske Tidende historien, og den 10.november udsendes pressemeddelelse fra OB og Bondam om tilbudet.
I Teknik- og Miljøudvalget, hvor jeg selv er medlem, har borgmester Klaus Bondam på udvalgsmødet den 8/11-2006 afvist, at der var noget tilbud. ”Der var bare blevet drukket kaffe på det møde med Realdania”. Et udsagn der står i skarp modsætning til den opfattelse Realdania har givet udtryk for.
Jeg er bekendt med, at borgmesteren i særlige tilfælde kan træffe beslutninger om sager, der ikke er tvivl om, og at sådan en beslutning efterfølgende skal ud til orientering i BR. Der var møde i Borgerrepræsentationen den 2.november, hvor der var mulighed for at orientere politikerne om tilbuddet, og ikke mindst beslutningen om at afslå tilbuddet. Dette skete ikke, og jeg finder, at det kolliderer med den altoverskyggende hovedregel om, at kommunens sager varetages af Borgerrepræsentationen; enten i enighed eller flertalsbeslutning.
Derudover finder jeg ikke, at der er tale om at fremme saglige hensyn når man som fagborgmester og overborgmester i forening – udenom alle andre fora - beslutter at takke nej til et tilbud, alene fordi det ikke passer ind i egne ideer om infrastruktur, arkitektur, byliv m.v. Det er en
demontering af de demokratiske beslutningsprocesser, at træffe beslutninger udenom de kanaler,
der er oprettet netop til at, på retssikkerhedsmæssig forsvarlig vis, kunne træffe sådanne beslutninger.
Hvis formanden (overborgmesteren) for Borgerrepræsentationen og en fagborgmester til
sammen og udenom den demokratiske proces træffer afgørelse om principielle sager, som
alene de to har kendskab til og inden de kommer til BR-medlemmernes kendskab, undermineres
selve det demokratiske grundlag, som udgør kommunens styrelsesgrundlag. Den manglende information om tilbuddet, på det tidspunkt da det blev fremsat, kan have bevirket, at BR traf en beslutning om trafikadgang til Operaen, der hvilede på et ufuldstændigt grundlag. Beslutningen kunne have været blevet en anden, såfremt Borgerrepræsentationen var vidende om Realdanias tilbud.
Jeg vil bede tilsynet vurdere, om den beslutning, Overborgmesteren og Klaus Bondam traf om dels ikke, at informere Teknik- og Miljøudvalget og BR om eksistensen af forskellige tilbud til forbed-
ring af tilgængeligheden til Operaen, og så selve afslaget på tilbuddet uden Borgerrepræsentationens medvirken, er lovlig.
Vedlagt relevante bilag for sagen vedlagt.
Med venlig hilsen
Karin Storgaard, medlem af Borgerrepræsentationen
Berggreensgade 18
2100 København Ø